Ringkøbingløbet

Ringkøbingløbet

 

Ringkøb

Ringkøbingløbet er Danmarks største, ældste og mest prestigefyldte veteranbil- og motorcykelløb og blev i 2008 kørt for 40. gang. Løbet afholdes altid sidste weekend i juli måned. Der er også lejlighed til festlig aftensamvær på Hotel Fjordgaarden - Concourbuffet fredag aften og Gallamiddag lørdag aften. Deltagerantallet er sat til maksimalt 150 køretøjer af hensyn til afvikling af arrangementet på en god måde.

Start portalen til Ringkøbingløbet 2015

 

 

Glade vindere fra Ringkøbingløbet 2015

 

 

Skema

Torsdag

Torsdag gennemføres en "Aften-cruising" - en stilfærdig fælles aftentur ud i sommerlandet med efterfølgende opstilling og parade.

 

 

Fredag

Fredag holdes som sædvanligt kl. 14:30 Concours d´Origine - eller sagt med andre ord - skønhedskonkurrence på plænen ved Hotel Fjordgaarden. Her er der lejlighed til sammen med et stort publikum at få en snak om de mange køretøjer. Præmier overrækkes umiddelbart efter Concour'en.

I år vil der også blive en guidet "Power-shoppingtur" for de kvindelige deltagere fra 14.30 til 17.30

 

Lørdag

Lørdag afvikles hovedløbet med start kl. 9:00 fra Ringkøbing Rådhus. Ringkøbing by er vært ved morgenkaffen, som serveres fra kl. 7:30. Hovedløbet vil foregå i omegnen af Ringkøbing. Undervejs vil der være ophold i forbindelse med en aktivitet og frokost. Efter frokosten går turen videre ad naturskønne veje tilbage til plænen ved Hotel Fjordgaarden i Ringkøbing. Løbets længde er ca. 100 km. Løbet afsluttes med Old Timer Expert Class - en særlig afdeling for deltagere, der er tidstypisk klædt på i forhold til deres køretøj. Deltagerne poserer for dommere og publikum og dyster om særlige præmier, som overrækkes umiddelbart efter konkurrencens afslutning. Præmier vil kun blive overrakt, såfremt modtagerne er til stede ved uddelingen, ellers vil præmierne tilfalde den næste tilstedeværende i vinderrækken. Der vil være mulighed for omklædning inden konkurrencen.

Copyright © All Rights Reserved